Bueskydning i Lyngby før 1945

 

Om der har været dyrket bueskydning i Lyngby under organiserede former før 24. juni 1945 står mere eller mindre hen i det uvisse, men af foreningens protokol fra generalforsamlingen 28. marts 1946, fremgår det at Brede Bueskyttelaug tilslutter sig Lyngby Bueskyttelaug, idet tidligere bestyrelsesmedlemmer i Brede Bueskyttelaug, Jens Hansen og Christian Larsen overdrager en kassebeholdning på 30 kr. til Lyngby Bueskyttelaug. Efter 24. juni 1945 er det i hvert fald sikkert, at der har fløjet et utal af pile gennem luften i Lyngby og omegn.

 

Bueskydningen i Danmark tog så småt fat i 30´erne. Carl Dreyer´s bog "Med bue og pil" fra 1935 og Ahlefeldt Bille´s bog "Buemageri" og "Impala" fra 1936 udgør de første tegn på bueskydningens renæssance i Danmark. Men også det faktum, at alle riffel- og pistolskytter måtte gå den tunge vej til den lokale politistation og aflevere deres våben, da Danmark blev besat, gør at Buen pludselig står som eneste alternativ til disse skydevåben. Både skytter med jagt interesser og skytter med konkurrenceinteresser samledes i bueskytteforeninger. Den 24. maj 1941 stiftes Dansk Bueskytteforbund i Århus af to Århusianske foreninger, Silkeborg Bueskytterlaug, Skjern Bueskytteforening og Kjøbenhavns Bueskyttelaug.